Shopping i en outlet i New York, er næsten en selvfølge, når der skal planlægges ferie på Manhattan. Hvem elsker ikke et godt tilbud på kendte mærkevare? New York’s outlets skuffer dig ikke!

Vi har samlet en oversigt til dig, over de steder vi foretrækker. Hvad end du er på gå-ben eller er frisk på en kort bustur.

Century21 Outlet i New York

♥♥♥♥♥ – 5/5 iLoveNewYork-hjerter.
0 km. fra Manhattan.

Du finder Century21 Outlet Stores to steder på Manhattan. Den største af dem ligger ved siden af World Trade Center Memorial (21 Street) og den anden ved Lincoln Square (På Broadway) tæt ved Central Park.

En fantastisk outletkæde, med lokale butikker på Manhattan. Du må ikke snyde dig selv for et besøg her. Find mærker som Nike, Marc By Marc Jacobs, Skagen, Michael Kors, Adidas, Ralph Lauren, Versace, Kenneth Cole og mange flere.

Læs meget mere om Century21 outlet her.

Woodbury Common Premium Outlets

♥♥♥♥♥ – 5/5 iLoveNewYork-hjerter.
75 km. fra Manhattan.

Den største af de største outlet i New York. Woodbury Outlet ligger ca. lidt over en times kørsel med bus fra Manhattan og er bestemt et besøg værd. Her finder du alt hvad hjertet begærer af designermærker, i de mere end 220 butikker.

Mærkerne spænder vidt, fra Burberry, Dior og Gucci – til Levi’s, Nike mv.

Åbningstider: Mandag til søndag fra 10:00 – 21:00 lokal tid.
Transport: Bus (Short Line bus fra Port Authority). Pris ca. 42$.

Læs hele artiklen om Woodbury Outlet her.

Tanger Outlets Deer Park (Long Island)

♥♥♥♥♡ – 4/5 iLoveNewYork-hjerter.
125 km. fra Manhattan.

Besøg Tanger Outlets Deer Park på Long Island, hvis du har mulighed for at leje bil. Enkelte uofficielle busselskaber arrangere ture med afgang fra Manhattan. Køretid er ca. 1 1/2 time fra Manhattan i bil og ca. 2 timer i bus.

Tanger Outlets Deer Park er perfekt hvis du ønsker en mere rolig oplevelse med færre mennesker end den populære Woodbury Outlet.

Rejsetiden fra Manhattan er lang, men udvalget af butikker er helt i top.

Åbningstider: Mandag til lørdag: 9:00 – 21:00. Søndag 10:00 – 20:00.
Transport: Bil / Bus
Hjemmeside: Tangeroutles.com

 

DEL
Forrige artikelFrihedsgudinden
Næste artikelNew York Marathon 2017