Er du så heldig, at du besøger julemarkederne i New York, i julen 2018, ja så kan du godt begynde at glæde dig. Vi har lavet denne lille guide til dig, med det bedste julemarkeder i New York. Lad os allerede nu skrue op for julehyggen!
Julemarkeder I New York
Når du besøger julemarkederne, at du altid sikker på, at finde noget anderledes. Hvad end du har stående på gaveønskelisterne, ja så finder du det her, hvad end du leder efter tøj, smykker, legetøj eller noget unikt håndværk. Midt i gavejagten må du naturligvis ikke glemme at forsøde den dejlige juletid, så du finder naturligvis også lidt til den søde tand på julemarkederne.
The Holiday Shops at Winter Village i Bryant Park
Den hyggelige Bryant Park danner hvert år rammerne om en af vores absolutte julemarkeder i New York. Bryant Parks Winter Village åbner dørene sidst i oktober og lukker først efter nytår. (2017-julemarkedet var datoerne 28. oktober 2017 til 2. januar 2018).
Du finder mere end 150 julebutikker, som hvert år tiltrækker spændende lokale og internationale udstillere, som sælger alt fra tøj, kunst, skønhedsprodukter, delikatesser, legetøj, julepynt og meget mere.
Naturligvis er der også et bredt udvalg af mad og kager, så snup frokosten eller eftermiddagskaffen på de hyggelige franske stole og nyd samtidigt udsigten til Empire State Building, skøjteløberne på den opsatte skøjtebane eller det smukke juletræ midt i parken.
Du finder Bryant Park lidt vest for Time Square (Midtown West, Manhattan).
Grand Central Holiday Fair
Bider kulden i kinderne så skal du besøge det indendørs julemarked på Grand Central Station. Fra midt november omdannes halvdelen af Vanderbilt Hall af 40 juleboder, hvor du kan købe alt hvad hjertet begærer. Du finder tøj, tilbehør, kunst, legetøj og meget mere.
Det er altid en helt fantastisk oplevelse, at besøge det historiske Grand Central Station. Rammerne gør dette julemarked til noget helt unikt og bestemt et besøg værd. Kombinér det altid med en tur rundt i Grand Central Hall, som du kan læse meget mere om her.
Glem ikke at besøge vores landsmand, Claus Meyers restaurant ”Agern” og madhal ” Great Northern Food Hall” i Grand Central Station, som hver dag byder på danske specialiteter, til alle de travle New Yorkere. Snup f.eks. et stykke dansk smørrebrød, en hotdog og en kanelsnegl i Great Northern Food Hall.
Du finder julemarkedet Grand Central Holiday Fair på Grand Central Terminal, lidt øst for Midtown på Manhattan, New York.
Union Square Holiday Market
Mere end 100 lokale og internationale udstillere afholder et julemarked under rød-hvide telte på Union Square-pladsen, syd for Bryant Parks Winter Village. Du finder alt fra lædervarer, tøj, kunst, legetøj, delikatesser, smykker, hudplejeprodukter og meget mere. Husk at få en kop varm kakao eller varm æblecider, så du kan holde varmen.