Februar i New York
En måned i kærlighed og modens tegn. Valentines Day, Modeugen i New York og Chinese New Year Parade er nogle af de fantastisk ting du kan opleve i New York i februar.
Valentines Day i New York
Besøger du New York på Valentines Day den 14. februar, er der mange romantiske muligheder i storbyen. Hvad end du er til en romantisk gåtur i Central Park eller på The High Lane, efterfulgt af en god middag på én af byens fantastiske restauranter, ja så er New York stedet!
Vil du gøre Valentines Day i New York mere speciel, kan dagen krydres med med en helikopter-tur over Manhattan, et show på Broadway, en tur i New York Botanical Garden eller måske bare en frokost i Chelsea Market.
Super Bowl Finale i New York
Det bliver næppe mere amerikansk – NFL Super Bowl-finale med øl og spicy-marinerede Buffalo-wings. Super Bowl er finalen i amerikansk fodbold, hvor millioner verden over, ser den sidste og afgørende kamp.
Manhattan er fyldt med lokale sportsbarer og fester, hvor du kan se alle NFL-kampene. Du finder nemt en lokal bar i nærheden af dit hotel, så gå ikke glip af en oplevelse og stemning du sjældent vil opleve.
Super Bowl-finalen 2019 sker søndag den 3. februar 2019.
Kick-off er planlagt til 18:30 lokal tid.
Chinese New Year Parade 2019 i New York
Oplev den sprudlende kinesiske nytårs-parade med dansere og drager! Det kinesiske nytårsparade og festival er søndag den 17. februar 2018. Paraden starter kl. 13, og hele festen varer til kl. 16.30.
Paraden starter på Canel St. og går der fra via Mott St. videre på East Broadway op gennem Sara Roosevelt Park via Forsythe og Eldridge St. til Broome St.
For mere information om paraden kan du besøge bedrechinatown.com.
NYC Restaurant Winter Week.
Januar og februar i New York byder også på en gastronomisk oplevelse, med New York City Restaurant Week, hvor du til en nedsat pris, kan opleve nogle af byens absolut bedste restauranter, til unik specielpris!
Det hele går løs fra 21. januar 2018 til og med 8. februar 2018.
Du kan nyde 2-retters frokostmenu til den nette sum af $29 (ca. 180 DKK) samt 3-retter aftenmenu til $42 (ca. 260 DKK). Bemærk som altid er priserne på restauranter i New York uden drikkepenge (15-20%) og lokale skatter på ca. 8%. En aftenmenu vil derfor koste 53,76$ inkl. 20% drikkepenge og taxes (ca. 355 DKK).
Du finder mulighederne samt bordbestilling her.
Adresse: Forskellige restauranter i februar i New York City.
Dage: 21. januar til 8. februar. Alle ugens dage. Dog kun få muligheder lørdage.
Pris: Frokost $29 og aftenmenu $42. Eksl. drikkepenge og lokale skatter.
New York Fashion Week 2019
Selvom det ikke er muligt, at købe billetter til de store modeshows som er forbeholdt inviterede gæster, ja så emmer New York af mode og fashion i februar i New York! Overalt er der mode-arrangementer, photo-shoots og meget mere, så er du i byen i New York Fashion Week venter der dig en stor oplevelse.
Det hele går løs fra den 7. februar til og med 15 februar 2019.
Fashion Shows finder sted over hele byen, men mange afholdes på Skylight på Moynihan Station (360 W 33rd St), Made @ Milk Studios (450 W 15th St), F.Y.I. @ MADE (449 W 14th St), The Shop @ NYFW: The Shows (875 Washington St), Skylight Clarkson Sq (558 Washington St).