New York Seværdigheder:
Vi har samlet 10 af de bedste New York seværdigheder til dig. Ligemeget hvor kort din tur er, må du ikke gå glip af disse!
1. Frihedsgudinden & Staten Island Ferry
Den berømte dame og hele New Yorks vartegn nummer ét – frihedsgudinden. Faktisk kan du komme med på en sejltur forbi Frihedsgudinden – helt gratis. Denne New York seværdighed må du bare ikke gå glip af!
Læs mere om: Frihedsgudinden og den gratis sejltur med Staten Island Ferry.
2. Central Park
Oplev den fantastiske kontrast i Central Park. Fra et virvar og støj, til naturens stilhed. Gå en fantastisk tur og oplevelse i møde, når du går gennem den historiske park, som er større end du kan forestille dig.
Glem ikke at besøge den lille Central Park Zoo i hjørnet af parken.
Læs mere om: Central Park og Central Park Zoo.
3. Empire State Building
Forestil dig New Yorks skyline. Midt i det hele står den mest ikoniske bygning af dem alle. For mange vartegnet af Manhattan – The Empire State Building. Hver aften tændes toppen i et væld af farvekombinationer, alt efter mærkedage.
Du kan også nyde den fantastiske udsigt over Manhattan fra toppen af Empire State Building Observatory på 102. etage!
Læs mere om: Empire State Building
4. Times Square
Hjertet af Manhattan oplyses med hundrede vis af billboards på Time Square i et inferno af lys og blink. Bliv betaget af de hundredevis af lysende billboards, tusindvis af turister med kameraer og mærk pulsen af New York.
Glem ikke, at Herseys chokolade og M&M’s har deres flagstore-butikker på Time Square. Under den famøse røde trappe finder du Tkts-billetkontor med op til halv pris på aftenens Broadways-shows.
Du finder også kæde-restauranterne Hard Rock Café, Planet Hollywood, Bubba Gump, Red Lobster, Apple Bee’s og mange flere.
Læs mere om: Time Square.
5. Brooklyn Bridge
Kom med på en fantastisk gåtur over East River på Brooklyn Bridge. Broen der åbnede i 1883 er samtidig en god måde, at opleve noget af den elegante arkitektur i New York. Ved åbningen var broen verdens længste hængebro.
Oplev den sydlige skyline ved Wall Street fra broen eller nyd solnedgangen over Manhattan. Snyd heller ikke dig selv for en oplevelse i Brooklyn.
Læs mere om: Brooklyn Bridge
6. The High Line
Der findes ikke et bedre sted til en gåtur, end på de gamle snoede jernbanespor på The High Line. Banen lukkede i 1980 og stod som et rustent minde, om industrien på Manhattan. I 2009 genåbnede banen efter lokale ildsjæle genskabte et fantastisk park på de smalle spor.
Slut gåturen af med en lækker frokost på Chelsea Market.
Læs mere om: The High Line og Chelsea Market.
7. Broadway Shows
Vil du opleve noget af verdens måske bedste musicals må du ikke gå glip af de mange Broadway Shows. Hver aften – året rundt – går nogle af mest populære forestillinger. Og du kan komme med – til halv pris – hvis du besøger Tkts billetkontorer efter kl. 12 på dagen. Her vil mange af Broadway show sælge deres restbilletter med op til 50% rabat!
Du bliver ikke skuffet med shows som: Disneys The Lion King, Phantom Of The Opera, Matilda, Finding Neverland, Chicago mv.
8. The 9/11 Memorial og Museum
Ingen vil glemme d. 11 september 2001 og angrebet på World Trade Centers to tårne. Mange husker nok de skrækkelige billeder og videoer, af tårnenes kollaps.
Stedet hvor de to tårne stod, er i dag genskabt som et rørende mindesmærke skabt af kvadratiske vandfald omkredset af navnene på de mange ofre for terrorangrebet.
Ved mindesmærket finder du ligeledes The 9/11 Museum. Gå ikke glip af Oculus-shoppingcenteret i den imponerende hvide bygning, når du besøger 9/11 Memorial og Museum. Se også hele Manhattan fra 102. etage fra One Worlds Towers “One World Observatory“.
Læs mere om: The 9/11 Memorial & Museum
9. Grand Central Terminal
I mere end 100 år har Grand Central Terminal fungeret som transport-centeret på Manhattan, for op i mod 700.000 New Yorkere. De imponerende omgivelser og den kendte stjernehimmel er i sig selv besøget værd.
Bliv ikke overrasket hvis du pludselig støder på skilte med havregrød og dansk smørrebrød i Grand Central Terminal. Den kendte TV-kok Claus Meyer, har kastet sig ud i, at lære New Yorkerne om dansk bagværk, smørrebrød, havregrød og gastro-hotdogs med sin restaurant “Agern”.
Læs mere om: Grand Central Terminal.
10. Macy’s Herald Square
Ingen New York uden shopping i Macy’s på Herald Square. Verdens største butik med over 5.000 ansatte. Du finder stadig verdens første elektroniske rullertrapper i butikken, når du forsøger at komme mellem de mange etager i Macy’s. Oplever du Thanksgiving i New York må du ikke gå glip af deres årlige parade.
Glem ikke at få et Macy’s Visitor Pass med 10% rabat ved informationen – husk pas.
Du finder kendte mærker som Ralph Lauren, Tommy Hilfinger, Hugo Boss, Armani, Marc Jacobs, Michael Kors, DKNY og mange mange flere.
Læs mere om: Macy’s Herald Square.
11. Flere New York Seværdigheder?
New York byder på så meget, at du kan bruge uger her og stadig kun have set så lidt! Listen kunne forstætte med:
Rockefeller Center og deres kendte juletræ og skøjtebande.
Outlet I Century 21 med kendte mærkevarer med op til 70% rabat!
Se alle outlets i New York her.
American Museum of Natural History med deres fantatiske udstillinger.
Flatiron Building som er den ikoniske strygejerns-bygning, med verdens første elektroniske elevator.
New York Public Library og den smukke læsesal. Næsten som var den taget ud af en Harry Potter-film.
China Town & Little Italy som var du pludselig i den anden ende af verden! Madvarer og dufte, fra Kina & Italien.
Rooftop Bars I New York med udsigt og drinks, højt over jorden.