Oktober i New York

Med oktober er efteråret er for alvor kommet til New York, selvom vejret stadig føles lunt. Bladene i Central Park er langsomt men sikkert ved at skifte til orange og brune nuancer. Har du valgt eller overvejer at holde din efterårsferie i New York – ja, så venter der dig et væld af oplevelser.

Selvom Halloween først oprindeligt foregår den 31. oktober, så prydes butikker og caféerne allerede med uhyggelig halloween-udsmykning.

Halloween I New York

Uhyggen spreder sig for alvor i New Yorks gader i Greenwich Village, når det årlige New York Halloween Parade løber af stablen den 31. oktober på allehelgensaften. Mere end 50.000 deltagende hekse, zombier, spøgelser og andre uhyggelige udklædninger, danner rammen om en af de bedste Halloween-arrangementer i New York.

Og husk du er velkommen til at deltage i paraden, hvis du vil udleve din indre heks.

Halloween Parade starter på Sixth Ave fra Spring St. hvor paraden fortsætter til 16th St. på Manhattan.

Læs meget mere om New York Halloween paraden her.

The New York Comic Con

Kom med til The New York Comic Con-messen der løber fra den 4. til 7. oktober, som er en af de største tegneserie-messer i USA. Man kan kalde det et mekka for nørder, så har du et batman-kostume i skabet, så pak det med i kufferten og gør dig klar til årets Comic Con!

Messen er fyldt med farvestrålende kostumer, shows, legetøj, superhelte, spil, film og meget meget mere.

New York Comic Con 2018 foregår på Jacob K. Javits Convention Center på 11. Ave i Hell’s Kitchen. Tager du subwayen til Hell’s Kitchen, så hop på linjerne A, C, E, 1, 2 eller 3  til metrostation på 34 St. – Penn Station.

Åbning af The Rink At Rockefeller Center

Er du til skøjter må du ikke gå glip af åbningen af The Rink ved Rockefeller Center. Et legendarisk sted, som ved juletid også prydes af det smukke Rockefeller juletræ som tændes i slutningen af november. Hvert år åbner “The Rink” ved efterårsferien og du kan naturligvis leje skøjterne ved skøjtebanen, så du slipper for at pakke dem med i din kuffert.

Du finder The Rink ved Rockefeller Center på Fifth Avenue mellem 49th og 50th St. Priserne er $25 for voksne, $15 for børn og $12 for leje af skøjterne.

Frokost på Chelsea Market

Mangler i inspiration til en frokost, så må i ikke gå glip af Chelsea Food Market, som naturligvis er pyntet i ægte Halloween-stil. Chelsea Market er et kulinarisk og hipt mad-mekka i de gamle rå haller fra National Biscuit Company. Fabrikslokalerne var faktisk her man tidligere producerede den kendte “Oreo-kiks”.

Kombiner dit besøg med skøn gåtur på The High Line, hvor du kan slentre rundt over Manhattans gader, på de gamle togskinner som i dag er et smuk og frodig rute. Du kan afslutte din gåtur i Chelsea Market med en lækker frokost, på et af de populære madsteder og måske med en tår græskar-latte i anledningen af Halloween.

Læs mere om Chelsea Market og The High Line.