Den hippe og populære Greenwich Village. Kendt for sin bohemekultur og hjemsted for flere af de mere velstillede New Yorkere. Kvarteret omkranser Washington Square Park og New York University.

For enden af 5th Avenue står Washington Arch, som en gigantisk skulptur og port til Washington Square Park. Gå under den og du står nu i en af de mest ikoniske offentlige steder i New York. Du finder en blanding af musikere, solbadere, hundeluftere og ikke mindst koncentrerede studerende fra New York University. Du finder dem siddende omkring det ikoniske springvand i skyggen fra den buede skulptur.

Kvarteret byder på et væld af skønne butikker (bl.a. Marc Jacobs butikkerne på Bleecker Street er velbesøgte af danske turister).

Da Greenwich Village har en høj koncentration af studerende, finder du altid billige spisesteder i området, der spænder fra hyggelige caféer og restauranter, til hippe pop-up restauranter. Søger du natklubber og spændende drinks, er du også kommet til det helt rette sted.

Er du til Jazz må du ikke gå glip af områdets små lokale jazz-houses. Området har siden 1935 være Manhattans Jazz-centrum, med The Village Vanguard som gennem 50’erne for alvor var den førende jazz-musikscene. Andre kendte Jazz-houses er The Blue Note og (Le) Poisson Rouge.

Du finder Washington Square Park her:
Fifth (5th) Avenue.
Mellem Waverly Place, University Place, West 4th Street og MacDougal Street