Når du besøger Little Italy, er du kommet til et af New Yorks mere historiske kvarterer. Området er skabt af hundredtusindvis af italienske immigranter i slutningen af det 19. og tidlige 20. århundrede. Disse nytilkomne immigranter importerede deres traditioner og ikke mindst autentiske tilgang til det Italienske køkken som er elsket af mange.
Tidligere omfattede området mere end 50 blocks af Lower Manhattan. De senere år er området skrumpet betydeligt og langsomt smeltet mere sammen med det normale bybillede af Manhattan og Chinatown. Dog kan du stadig opleve det Italienske kvarter, placeret på strækningen af Mulberry Street mellem Broome og Canal Streets.
Selvom kvarteret er kraftigt ind svundet, bærer hele området omkring Little Italy stadig rester af sin italiensk-amerikanske fortid.
Kombiner gerne din tur til Little Italy med et besøg i Chinatown, som næsten er smeltet sammen med Little Italy. Læs mere om Chinatown her.