April i New York

Foråret har for alvor bidt sig fast i april i New York. Derfor er sær-arrangementerne her i april, meget præget af forårets blomster.

Tribeca Film Festival

Tribeca Film Festival blev oprindeligt lanceret efter den 9/11 for, at fremme Lower Manhattans kulturelle- og økonomiske genoplivning efter terrorangrebet. Målet er, at give en platform for innovative filmskabere til, at præsentere deres seneste arbejde kombineret med premierevisninger fra de store filmskabere.

2019-programmet er ingen undtagelse, da man vil kunne opleve alverdens genrer af film, fra kommende biograf-hits til provokerende dokumentarfilm, fremmedfilm, kortfilm krydret med foredrag med filmskaberne. Du finder også forskellige afdelinger af festivalen afsat til diverse multimedie-projekter samt virtual reality.

Du finder Tribeca Film Festival på 54 Varick St Manhattan, NY 10013 hver dag fra den 24 april til 5. maj 2018.

The Sakura Matsuri Cherry Blossom Festival

New Yorks Cherry Blossom Festival (også kaldet Sakura Matsuri) er en af ​​byens smukkeste forårsfester, inspireret af japansk kultur. Cherry Blossom Festival byder på et væld af aktiviteter for hele familien, mens man er omgivet af de smukke, lyserøde blomster på de mange kirsebærtræer i Brooklyn Botanic Garden. Et fantastisk syn!

Sakura Matsuri afholdes lørdag den 27. april 2018 samt søndag den 28. april 2019. Begivenheden sker fra kl. 10.00 til 18.00 begge dage.

Sakura Matsuri afholdes i Brooklyn Botanic Garden (990 Washington Ave, Brooklyn). For at komme til med subwayem, skal du med “2” eller “3” til Eastern Parkway og Brooklyn Museum.

Du kan læse mere her om arrangementet.

The Orchid Show i New York

The Orchid Show i april i New York, er en af de mest omfattende Orkidé-udstillinger, afholdt af The New York Botanical Garden. Med tusindvis af blomsterende orkideer af forskellige arter, er det en af ​​de bedste begivenheder i marts. Få startet forårsfornemmelserne i de lune drivhuse, mens du nyder frodige dufte fra de umådeligt smukke orkideer i afskygninger som du aldrig har set før.

New York Botanical Garden er New Yorks botaniske have. Søg ly fra de stadig kolde kalder og gå en tur i den smukke have i drivhusene. Det er det 17. årlige “Orchid Show”.

New York Botanical Garden’s store orkidé-show starter lørdag den 23. februar og løber helt frem til søndag den 28. april 2019.

Adgang koster $20 (Cirka 120 kr.).

Læs meget mere om New York Botanical Garden her.

The Orchid Show finder sted i New York Botanical Garden (2900 Southern Blvd, Bronx) inde i Enid A. Haupt Observatory. Du finder deres hjemmeside her.

Macy’s Flower Show 2019

Hvert år slår Macy’s Harald Square dørene op i verdens største stormagasin, til den årlige blomsterfestival – Macy’s Flower Show.

I år er det den 45. gang, at den blomstrene festival sætter gang i forårsfornemmelserne, med overdådige blomsterdekorationer. Hvert år med et nyt tema – og i år (2019) – er temaet “Journey to Paradisios”, som dækker over dekorationer fra det ydre rum. Der vil helt sikkert være lagt op til ekstraordinære rum-inspirerede dekorationer i år.

Kan det blive bedre? Ja faktisk, for det er fuldstændig gratis at se blomsterfestivalen, da den foregår i Macy’s stormagasin på Harald Square.

Macy’s Flower Show løber fra den 24. marts, til og med 7. april 2019. Du finder Macy’s Harald Square på 151 W 34st Street, mellem Sixth og Seventh Avenues.