Chelsea Market:

Tag med på en kulinarisk oplevelse på Chelsea Market, i de rå moderne fabriksomgivelser. Den gamle National Biscuit Company-bygning danner rammen om et moderne mad-univers, som tidligere var fabriksbygning for den velkendte kiks “Oreo”.

Nu er bygningen overtaget af spændende spisesteder og butikker, med mad fra hele verden. Find dig selv tilrette blandt alverdens madvarer og retter som friskbagt bagerbrød, currywurst, sushi, pasta, crêperie, barer, italienske pizzaer, ægte thaimad eller gå all-in med en friskfanget hummer? Du kan se en oversigt over madstederne her.

Kombiner dit besøg med tur på The High Line og slut gåturen i Chelsea Market med en lækker frokost på et af de populære madsteder.

Måske kender du TV-kanalen “The Food Network”, som er en populær mad-TV-kanal i USA. De har hovedkvarter i bygningen, ligesom flere af kanalens populære madprogrammer og shows bliver filmet i et studie i selve bygningen.

Åbningstider: Mandag – Lørdag: 7:00 – 21:00 , Søndag: 8:00 – 20:00
Adresse: 75 9th Avenue (Mellem 15th & 16 Streets), New York, 10011.