Tjekliste til Esta-Visum

Få styr på dit visum til USA inden afrejse. Her finder du en vigtig checkliste:

  • Dit pas skal være gyldigt i hele perioden for dit ophold i USA.
  • Du skal på forhånd have booket en billet/returbillet ud af USA inden for 90 dage gældende fra ankomstdagen.
  • Du skal senest 72 timer før din indrejse udfylde en online ESTA ansøgning.

Siden starten af 2008 skal alle danske statsborgere foretage en online ESTA registrering senest 72 timer før indrejse om visum til USA. Hvis du tidligere har besøgt New York før 2008, husker du sikkert en grøn blanket som skulle udfyldes ombord på flyet med visum til USA. Den online ESTA registrering erstatter den grønne blanket og skal udfyldes hjemmefra. Det er et krav før indrejse til USA. Uden en ESTA registrering tillades der ikke indrejse til USA. Registreringen er gyldig i 2 år, men husk at den skal opdateres ved ny indrejse.

Læs også: Alt om Esta Visum til USA

Der opkræves et gebyr på 14$ i forbindelse med din ansøgning om visum til usa (ESTA registrering). Gebyret skal betales online med kreditkort. Din ansøgning vil ikke blive behandlet før betalingen er registeret.

Hvis du rejser tilbage til USA inden for de næste to år, skal du ikke betale gebyr ved opdatering ved ny indrejse. Sørg blot for at opdatere adressen hvor i skal på, såfremt i har booket andet sted ved overnatning. Du finder hotellets fulde adresse på deres hjemmeside, eller på det bookingsite hvor du har booket hotellet.

I flyet ved indrejse vil du samtidigt skulle udfylde et indrejsetillæg som du skal medbringe sammen med dit pas ved indrejse til USA. Her vil du også skulle registreres med foto og fingeraftryk. Har du allerede foretaget denne registering vil du kunne springe køen over og istedet benytte de elektroniske paskontrolstandere. Find mere information om dette på lufthavnens specifikke hjemmeside.

ILNY-TIP: Pas på falske virksomheder, som forsøger at sælge dig visum til USA! Brug altid den officielle amerikanske visumside når du søger visum. Benyt aldrig en uofficiel side.

Hold dig altid opdateret med de seneste krav for visum på Udenrigsministeriet hjemmeside her.

EFTERLAD ET SVAR