NYC Marathon 2017

Hvert år løber tusindvis af løbere under New York Marathon gennem gaderne i New York. Den 26,2 miles (42 kilometer) lange løbetur, bevæger sig på tværs af alle fem NYC bydele fra Staten Island til Brooklyn over Queens, Bronx, Harlem og til sidst Manhattan med mållinjen i Central Park.

Måske overvejer du at deltage i New York Marathon? Så kan det godt betale sig, at se et par år frem i tiden. Løbets tilmelding foregår nemlig ved lodtrækning og med op til tre gange så mange ansøgere som antal pladser, skal du være heldig. Dog er det muligt at betale sig til en garanteret plads.

Glem ikke, at se alle seværdighederne, når du skal til marathon i New York. Vi håber iLoveNewYork.dk kan hjælpe dig med, at finde de oplevelser du ønsker. Se vores store begynderguide til New York her.

Dato NYC Marathon 2017?

New York Marathon er i år på datoen lørdag d. 11. november 2017.

Bemærk at 2017-udgaven af TCS New York Marathon åbner for ansøgning d. 17. januar 2017, hvor du kan ansøge om deltagelse i løbet via lodtrækning eller købe en garanteret plads. Ansøgningsfristen er allerede den 17. februar 2017 og selve udtrækningen vil finde sted den 2. marts 2017.

Pris for deltagelse

Prisen for deltagelse i løbet er 358 $, som dækker:

– Adgang til 2017 TCS New York Marathon
(herunder væske/tankstationer, medicinsk støtte, underholdning, håndtering, taske-check, sikkerhed mm.)
– “Runner-goodybag”, herunder den officielle New Balance Tecnic tshirt og det officielle magasin.
– Officiel transport til starten fra Midtown Manhattan, Lower Manhattan, eller Meadowlands Sports Complex (New Jersey).
– Start festival, inklusive morgenmad og underholdning.
– Medalje, mad, drikkevarer, United Airlines / Foot Locker Heatsheet ™ samt de officielle magasin med alle resultater.

Du kan læse meget mere om New York Marathon, på deres officielle hjemmeside her.

 

DEL
Forrige artikelOutlets i New York
Næste artikelCentral Park Zoo